Center for AI ved DMJX
Center for AI på DMJX er stedet, hvor vi samler viden, erfaringer og diskussioner om kunstig intelligens og sætter dem ind i en medie-, kommunikations- og reklamekontekst.
Vi ser det som vores opgave at skære igennem støjen, pege på det væsentlige og styrke kendskabet til og forståelsen af kunstig intelligens og hvordan teknologien kan bruges på en måde, der giver mening i praksis.
Vi følger udviklingen tæt, tester teknologierne i praksis, samarbejder med branchen og deler vores indsigter åbent. Det betyder, at du her kan finde både eksempler fra hverdagen, kritiske perspektiver, konkrete guides og inspiration til, hvordan AI kan bruges ansvarligt.
Vi tror på, at AI skal mødes af faglighed og integritet. Derfor arbejder vi med en kritisk tilgang, hvor etik, integritet og gennemsigtighed er en naturlig del af arbejdet. Vores ambition er at være en troværdig stemme i samtalen om teknologiens rolle i de brancher, DMJX uddanner til og at bidrage til, at den udvikling sker på et oplyst grundlag.